Tyngdehandske til baby
Er du enlig mor eller far, som en gang imellem har brug for at klare lidt opgaver imens baby sover?
Har du en for tidligt født, som har brug for at føle trygheden af mor eller fars hånd?
Vores tyngdehandske er udviklet til at give dig som forælder en tiltrængt lille pause i en hverdag med en tryghedshungrende baby.
Når spædbørn fødes (specielt de spædbørn, som fødes før tid), vil deres sansesystem ofte ikke være færdigudviklet. Uro, gråd, anspændthed, kraftig reaktion på sansestimuli og søvnproblematikker kan være følgerne og en tyngdehandske kan hjælpe dig med at få et par minutter af gangen i en hverdag med en lille baby, hvor du kan blive aflastet en smule.
Tyngdehandsken er ikke udviklet til at være en erstatning for forældres uerstattelige kærlighed, men netop for at give mulighed for, at man lige kan få børstet tænder, få smurt sig en mad, få tømt opvaskemaskinen eller andet, som kræver, at baby kan ligge uden en fysisk hånd på sig i et par minutter.
Tyngdehandsken kan nemlig hjælpe baby med at finde ro og føle nærhed fra mor eller far, imens der bruges et par minutter på dagens øvrige opgaver.
Derudover kan tyngdehandsken hjælpe demente, der har behov for “berøringstryghed” i forhold til, at man kan lægge tyngdehandsken på personens skulder, som en tryghedsskabende hånd på låret, eller som en mulighed for, at den demente har en ”hånd” at holde i hånden med i løbet af dagen.
Tyngdehandsken er udviklet på den måde, så den repræsenterer en virkelig hånd og har endvidere samme form, som en almindelig hånd typisk vil have. Derudover har tyngdehandsken et lille stykke arm, så det rigtig føles som en hel hånd.
Tyngdehandsken har fyld af grødris og kan dermed, ligesom varmeposen, opvarmes, hvis baby finder yderligere tryghed i dette. Man skal dog være opmærksom på at grødrisene i ”fingrene” skal rystes op, da der ellers kan opstå alt for meget varme i de sammenklyngede ris i ”fingrene”.
Stoffet er 100% oeko-tex certificeret bomuld, der sikrer, at tekstilet er fri for sundhedsskadelige stoffer.
Reviews
There are no reviews yet.